On the Overground train.

6.november 2016, London.

Jeg sidder i overgrundstoget og synes pludslig at jeg har set Guldanes far pa perronen. Men jeg er i London og alligevel foles det som om at toget afgar fra Solrod Strand S-togsstation. Hvorfor var det nu egentlig at det hedder S-toget? Jeg er ikke forfatter, mine skriblerier gemmer sig pa min kreative men sparsomme blog, hvor jeg prover at finde hoved og hale i hvem jeg egentlig er. Jeg er Hulya. Jeg har gaet pa Karlsunde Skole og pa Hundigeskolen. Jeg er student fra Greve Gymnasium. Jeg er din og mange andres klassekammerat, jeg er den hemmelige tyrkiske kaereste, Jeg er hende der ubevidst manipulerede Annika, June, Sine og andre veninder til at vaere mit alibi i mine teenagear hvor jeg loj mig til fodselsdage og modtes med fyre som var mig forbudt.

Jeg forstar godt Cecilie Lind. Mine tekster blev ikke valgt dengang jeg indsendte dem til det staerkt problematiserede antologi-projekt “Nye Stemmer”. Men maske var det ogsa ok, men alligevel nagede det mig sa grusomt at jeg pa RUC senere kritiserede det med kultursociologiske teorier der forklarede og gav mening i raciale sammenhaenge. Hele udgangspunktet var alligevel helt forkert da man forsogte at isolere tekster skrevet af 2.gen.indvandrere i en bog.
Jeg synes at Cecilies udbrud er rettidigt og pa sin plads. Maske lidt for sent endda. We need to talk about Kevin..Jeg mener vi er nodt til at snakke om det at vaere kvinde, pigebarn og teenagepige i DK, vi er nodt til at snakke om vores koloniale historie, vi er nodt til at tale om den indvandringshistorie vi har haft siden 60’erne, vi er allermest nodt til at snakke om Janteloven og om det at kunne vaere sig selv og om det pres der findes i DK hvad angar det faktum at man absolut skal vaerei et hetero parforhold. Ageism er et andet problem. Lissom man ikke ma ga idet toj man onsker sig.
….Fordi Janteloven og de til tider abenlyse misogyne vaerdier odelaegger vi kvinders selvvaerd og tvinger os ud i dyre og ikke brugbare terapier, samt bukser der ikke passer til vores kropstype til 1200kr pa udsalg i Magasin.….

Jeg er hende der ikke ma pynte mig. I DK gar vi da i joggingtoj?!…For indtil kun 10 ar siden/tilbage matte jeg altid benytte mig af det man idag kalder ‘to dress down’ for blot at kunne udholde en togtur, en bytur eller en sammenkomst. Mit har var sa langt, sa morkt og med sa meget fald at jeg matte vaelge mellem orenringe eller nederdel hvis jeg skulle klaede mig paent pa. Idet der var alt for mange ojne pa mig allerede; da jeg jo var 1) morkharet, 2) smuk, 3) indvandrer (ja,det er stadig det vi bliver kaldt!), 4) klaedte mig som jeg onskede mig og ikke som moden dikterede mig. Man kunne vel have kaldt mig queer, hvis man/jeg dog bare havde kendt til udtrykket dengang. Er end ikke sikker pa at udtrykket er saerlig kendt rent mainstream i dagens DK heller. Queer-kulturen findes den mon i DK og er den da ogsa hvid, hvis den da i det hele taget findes?! …..Nogle gange synes jeg at jeg har set den i glimt, mens jeg gik ned af fortovet langs med Norrebrogade og dens gule mur.

Min ven Joe, som er norsk og som boede i Kobenhavn indtil han flyttede til Pakistan, og jeg talte tit om livet og hvad det fik os til at fole. Vi famlede men vi vidste godt hvad vi onskede os, det handlede om at kunne vaere til og komme hinanden ved, noget vi begge vidste var svaert at fa i DK. En dag faldt snakken over at vagne op og i et split-sekund inden man abnede ojnene om morgenen rent visuelt at tro at rummet man vagnede op i var hjemme hos ens foraeldre. Vinduet, stolen, sengen og garderobeskabet stod som det gjorde dengang, men vi var ikke de samme born eller teenagere laengere. Vi var voksne og lukkede i virkeligheden vores ojne op i vores egne respektive lejligheder og kollektiver.
Derfor lige meget hvor laenge jeg har boet i London, sa er mit helt fundamentale link til tog og togstationer stykket sammen i Vestegnen pa Sjaelland i DK, derfor er det ikke maerkligt at jeg tit tror jeg har set en jeg kender selv her i Londons Overground, for jeg plejede jo at se Guldanes far pa Solrod Station -. Og ej er det slet ikke underligt at jeg tit tror jeg vagner op hos mine foraeldre i Hundige.

Comments are Disabled